Stærk mundtlig formidling er afgørende i enhver organisation og virksomhed. Uanset om medarbejdere skal præsentere projekter, sikre opbakning til beslutninger, undervise, lede møder eller repræsentere virksomheden udadtil, er det afgørende, at de formår at brænde igennem med deres budskaber.
Men en god præsentation handler ikke blot om at videregive information. Den handler om at skabe klarhed, engagement og handlekraft hos tilhørerne. På en workshop eller et kursus i præsentationsteknik lærer I, hvordan I overbevisende og troværdigt forvandler komplekse problemstillinger til klare, tydelige budskaber, der er lette at forstå, huske og handle på.
Et kursus i præsentationsteknik tager jer gennem hele processen fra de første idéer til den færdige fremførelse. Vi arbejder med den fulde retoriske værktøjskasse: udvikling af skarpe budskaber, argumentation, brug af eksempler, sproglige virkemidler, historiefortælling og den praktiske fremførelsesteknik, der gør et oplæg levende og nærværende.
Undervejs undersøger vi, hvordan man skaber præsentationer, der opleves relevante og engagerende for modtagerne – og hvordan man som taler guider publikum sikkert gennem stoffet. Målet er, at deltagerne lærer at brænde igennem med deres budskaber på en autentisk, troværdig og overbevisende måde, så præsentationerne gør indtryk og omsættes til handling.
Gennem en kombination af retoriske værktøjer, praktiske øvelser og konstruktiv feedback arbejder vi bl.a. med:
budskabsudvikling: hvordan man skærer et budskab til, så det står klart og bliver let at huske
argumentation, eksempler og historiefortælling: hvordan man styrker sine pointer og gør dem relevante og nemme at huske for målgruppen
struktur og retoriske virkemidler: hvordan man bygger en logisk, klar og fængende præsentation op
fremførelse: hvordan kropssprog, stemmeføring og kontakt til publikum løfter budskabet
Kurset tilpasses jeres behov og ønsker og deltagernes konkrete opgaver. Formålet er, at deltagerne bliver fortrolige med hele præsentationsprocessen og står stærkere, når de skal formidle et budskab. Derfor kommer deltagerne også selv på gulvet flere gange i løbet af kurset for at afprøve teori, værktøjer og teknikker i praksis, ligesom alle kommer til at give og modtage feedback.
Vil I styrke afdelingens eller teamets præsentationskompetencer? Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan et kursus eller en workshop kan skræddersys til jeres virksomhed eller organisation.
KONTAKT
Tlf: 25 32 67 76
Mail: katrine@retorikom.dk
Helsingør, Danmark
CVR: 42624195